FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet en række af de spørgsmål, vi ofte møder fra vores kunder. Desværre er der ikke altid et simpelt svar på et komplekst spørgsmål. Har du derfor ikke fået besvaret dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Vi svarer på dine spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kan entreprenøren ikke lave miljøkortlægningen?

Miljøkortlægningen bør udføres af en uafhængig rådgiver, der ikke har økonomisk interesse i udfaldet. Der er dig som bygherre, der i sidste ende har ansvaret, hvis noget går galt, og entreprenørens forsikring ikke dækker fejl ved miljøkortlægningen.

Hvad skal jeg især passe på, når jeg skal have lavet en miljøkortlægning?

Du skal sikre dig, at den, der udfører kortlægningen, har erfaring fra lignende sager og har en rådgiverforsikring, der dækker alle ydelserne, herunder især for asbest.

Hvis du har kontakt til et nedrivningsfirma, så spørg dem, hvem der er gode og billige.

Hvad er forskellen på en miljøscreening og en miljøkortlægning?

Betegnelserne miljøscreening og miljøkortlægning bruges i daglig tale ofte om det samme. Fra et teknisk synspunkt skelner man dog imellem screening og kortlægning.

Miljøscreeningen er en indledende vurdering af bygningerne, f.eks. ud fra BBR-oplysninger, hvorimod miljøkortlægningen er den egentlige undersøgelse, der omfatter besigtigelse af bygningerne samt udtagning af materialeprøver til analyse for miljøfarlige stoffer.

Hvor hurtigt kan jeg få svar på hasteanalyser for asbest?

Ved hastesager kan man mod et hastegebyr til laboratoriet få svar på asbestanalyser allerede den følgende dag. Ved svar dagen efter udtagning af prøven er der et hastetillæg på 100%. Er det behov for det, kan en asbestprøver også køres til walkin-analyse, således at der er svar allerede samme dag.

Hvor lang tid går der, fra jeg bestiller en miljøkortlægning, til jeg har en færdig rapport?

Fra du bestiller, til du har en færdig rapport, går der normalt 8-10 hverdage. Er der særlige hensyn eller tidspres, kan en rapport udarbejdes på 5 dage efter besigtigelsen.

Hvilke miljøfarlige stoffer undersøges der for?

PCB

PCB er en forkortelse for poly-chlorerede biphenyler. PCB er en blødgører og brandhæmmer og er en af verdens farligste miljøgifte. PCB er blevet brugt i byggerier fra 1950’erne frem til 1977, hvor det blev forbudt i åben anvendelse. I 1986 blev det ligeledes forbudt at anvende PCB i lukkede systemer som kondensatorer i lysrørsarmaturer og i hydraulikolie i elevatorhejs.

PCB findes i stort set alle byggematerialer fra før 1980 som maling, lak, gulvbelægninger, bløde fuger, kantforsegling ved ældre termoruder m.v.

PCB er et flygtigt stof, som kan smitte til indeluften. PCB er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Klorparaffiner

Klorparaffiner er en erstatning for PCB, som anvendes i årene frem til 2001. Klorparaffiner opdeles i tre kategorier: Langkædede (C18-C30), mellemkædede (C14-C17) og kortkædede (C10–C13). Det er summen af de kort- og mellemkædede klorparaffiner, som bestemmer, om et stof er forurenet eller farlig med klorparaffiner.

Klorparaffiner er ikke et flygtigt stof som PCB og smitter ikke til andre materialer eller indeluften.

Kortkædede (C10-C13) klorparaffiner anses som værende kræftfremkaldende. Ved håndtering af materialer med klorparaffiner anvendes samme forholdsregler som ved PCB.

Tungmetaller

Der undersøges for 8 tungmetaller. Tungmetalpakken består af arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink. Tungmetaller er bundet i de materialer de optræder i og spredes først til luften ved bearbejdning. Der findes tungmetaller i mange materialer – også materialer af nyere dato.  

Asbest

Asbest er benævnelsen på en gruppe naturligt forekommende tråde- og nåleformede mineraler, som har fundet anvendelse i byggeriet, blandt andet på grund af deres mange kvaliteter som evnen til at modstå varme, isoleringsevne og holder ofte i mange år grundet fibrenes armerende effekt.

Indånding af asbestfibre kan medføre alvorlige luftvejssygdomme som lungekræft, lungehindekræft og andre kræftrelaterede sygdomme.

Hvor finder jeg mere information om miljø og nedrivning?

Vi har samlet en håndfuld nyttige links, så du kan læse mere om de miljøfarlige stoffer, og hvordan de skal håndteres, når du nedriver eller renoverer en ejendom.

Asbest-huset.dk

renover-sikkert.dk

BFA Bygge & Anlæg - arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen - bfa-ba.dk

Asbestvejledning - DI Byggeri (danskindustri.dk)

PCB-vejledning - DI Byggeri (danskindustri.dk)

Blyvejledning - DI Byggeri (danskindustri.dk)

Støv-vejledning - DI Byggeri (danskindustri.dk)

Hvornår skal der laves en miljøkortlægning?

Der skal laves en miljøkortlægning, når du skal nedrive en bygning, og når du laver renoveringsarbejde, der frembringer mere end 1 ton affald.

Der skal også laves en miljøkortlægning, hvis du udskifter termovinduer, der er produceret i perioden 1950 - 1977.

Kan jeg aflevere materialeprøver til jer?

Nej. Vi modtager ikke materialeprøver til analyse. Vi tilbyder i stedet at køre ud til dig og udtage prøverne. Så er du sikker på, at prøverne lever op til laboratoriets krav. 

Kan jeg selv udtage materialeprøverne?

Vi anbefaler, at du overlader udtagningen af materialeprøver til professionelle. Det giver dig sikkerhed for, at der udtages prøver af de relevante materialer, og at kvaliteten af prøven lever op til laboratoriets krav om håndtering og mængde. 

Hvor findes de miljøfarlige stoffer i byggeriet?

I forbindelse med en miljøkortlægning undersøges det, hvilke miljøfarlige stoffer der findes i byggeriet.

Herunder kan du se, hvilke miljøfarlige stoffer der kan findes i forskellige bygningsdele i forbindelse med nedrivning eller renovering.

Asbest er anvendt i bl.a.:

  • Bøgeplader i fibercement frem til ca. 1988
  • Cementskiferplader frem til ca. 1986
  • Tagpap frem til ca. 1980
  • Fliseklæb frem til ca. 1980
  • Klæber ved gulvbelægninger frem til ca. 1980
  • Rørisolering som kiselgur frem til ca. 1980
  • Loft-, facade- og tagplader i fibercement frem til ca. 1990
  • Kit ved termoruder frem til 1980
  • Indfarvet beton anvendt på gulve frem til 1980

PCB er anvendt i bl.a.:

  • Maling og lak frem til 1980
  • Alle former for bløde gulvbelægninger frem til 1980
  • Bløde fuger ved vinduer, døre og elementer frem til 1980
  • Termoruder/kantforsegling perioden 1950-1977
  • Kit ved termoruder frem til 1980
  • Tapeter frem til 1980
  • PCB i kondensatorer ved lysarmaturer frem til 1986.

Klorparaffiner er anvendt i bl.a.:

  • Alle former for bløde gulvbelægninger frem til 2001
  • Bløde fuger ved vinduer, døre og elementer frem til 2001
  • Tungmetaller er anvendt i bl.a.:
  • Maling og lak frem til i dag.
  • Bløde fuger ved vinduer, døre og elementer frem til 1980.
  • Gulvbelægninger som vinyl og linoleum frem til i dag.
  • Glaserede fliser frem til i dag.

PAH og kulbrinter er anvendt i bl.a.:

  • Tagpap frem til i dag.
  • Vindpap frem til i dag.
  • Sokkelmaling frem til i dag.

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gasart, der findes naturligt i undergrunden. Forekomsten varierer afhængigt af geografisk placering og jordbundsforhold. Radon kan sive gennem revner og andre utætheder i bygningskonstruktionen og udgør ved høj koncentration en sundhedsrisiko.

Hvorfor kan jeg ikke bestille en skimmelundersøgelse?

Vi udfører kun skimmelundersøgelser for kommuner og andre offentlige myndigheder. Derved undgår vi interessekonflikter, når vi bistår kommunerne med deres tilsynspligt i forhold til usunde boliger. 

Vi henviser derfor til andre virksomheder, som tilbyder skimmelundersøgelser for private og udlejere.

Hvad koster en miljøkortlægning?

Prisen på en miljøkortlægning afhænger af flere faktorer: Bygningernes størrelse, alder og beskaffenhed har betydning for, hvor mange materialeprøver og -analyser der skal laves. Vi giver gerne en fast pris på din miljøkortlægning og kan tilbyde nogle af de billigste materialeanalyser på markedet.

Fandt du ikke svar på det, du søgte? Så tag endelig kontakt. Vi hjælper dig.

Brug for rådgivning?

bubble